Gennem århundreder har vinden og havet formet Rømø. Og Rømø er virkelig en ægte naturperle, beliggende mellem det temperamentsfulde Vesterhav, det rolige Vadehav og marsklandet. Stråtækt idyl, høj himmel og fredfyldte oaser – alt sammen indrammet af en af Europas bredeste og bedste sandstrande.
Nationalpark Vadehavet byder på spektulære naturoplevelser som „Sort sol“ og sæl- og østerssafarier, mens åbne gallerier, Nationalmuseets Kommandørgård og attraktioner med aktiviteter, labyrinter, spil og leg byder på skønne familieoplevelser.
Rømø er en af Vadehavets skønne perler med en fantastisk natur og masser af frisk luft og højt til himmels. Samtidig møder du den stærke sønderjyske kulturhistorie på øen, som bærer vidnesbyrd om både hvalfangertiden og den grænsenære beliggenhed. Bevæger du dig langs Rømøs fascinerende kyst, vil du på sydspidsen af øen finde Dayz Rømø – også en perle for krop og sjæl. Her kan du nyde det gode liv med aktive sportsdage, forkælelse med et væld af wellness-tilbud og ikke mindst god mad og spændende oplevelser.
Udsyn, udsigt og udgang til Nationalpark Vadehavet. Dayz Rømø har det hele. Her forenes storslået natur med luksuriøse omgivelser. Et bredt udvalg af aktiviteter for hele familien bl.a. golf, wellness og ikke mindst naturen som indbyder til vandreture, løb, mountainbikes, kitesurfing, drageflyvning og meget meget andet. Centerbygningen rummer faciliteter for alle aldre såsom 8 bowlingbaner, svømmebassin for både voksne og børn, fitness samt stort wellness-område med både inden- og udendørs faciliteter, bl.a. varme terapibade, fodmassagekanaler, spa-bade, saunaer, kurbade, tropisk regn, indianske svedekasser, saltvandsbassin, aroma dampbade og ikke mindst et stort afslapningsområde med hvilestole.
Rømø Golf Links ligger direkte ud til Nationalpark Vadehavet og er anlagt efter de gamle, traditionelle skotske links-golfbaner og præges bl.a. af 13 søer, kuperede greens og gorse-beplantning. Foruden Rømø Golf Links har du på Dayz Rømø adgang til at spille golf på Rømø Pay & Play – en 9-hullers bane, hvor du kan prøve at spille golf uden at være medlem af en golfklub.
Rømø Pay & Play er en af Danmarks mest spændende Pay & Playbaner. Her finder du både par 3-, par 4- og par 5-huller. De mange kanaler og søer er med til at præge linksbanen, der er proportioneret som en rigtig golfbane. Det betyder blandt andet, at du har mulighed for at få reguleret dit handicap, når du slår dig løs på banen.
Vestergade 31, Havneby
DK-6792 Rømø
Åbningstider
Telefon: 74 75 56 55
E-mail: info@dayzromo.dk