Ved afbestilling betales følgende gebyr,der beregnes af det fulde lejebeløb:
Senest 30 dage før ankomst 30%
30 – 15 dage før ankomst 50%
Mindre end 15 dage før ankomst 100%
Såfremt ferieboligen fraflyttes før lejemålet udløber, vil indbetalt leje ikke blive tilbagebetalt. Afbestilling skal, for at være gældende, altid foretages skriftligt.
Indflytning kan tidligst ske kl. 15.00 på ankomst dagen. Udflytning skal ske senest kl. 10.00 på afrejsedagen. Ved weekendophold kl. 12.00. Kvittering for indbetaling skal forevises ved ankomst.
Ønsker gæsten at ankomme udenfor receptionens åbningstid – kontaktes feriecentret senest dagen før ankomsten for nærmere aftale vedrørende nøgleudlevering.
Sørg for at kende de grundliggende baderåd før du bader i havet.
Læs om badesikkerhed på Rådet for Større Bade sikkerheds hjemmeside www.badesikkerhed.dk.
Badning er på eget ansvar. Børn under 13 år skal være i følge med voksne.
Leje af barneseng og barnestol skal forudbestilles. Dyne/pude/sengelinned til barneseng skal medbringes.
Straks efter modtagelse af bestillingen fremsender Dayz resorts bekræftelse/faktura. Bestillingen er bindende, men kan afbestilles efter neden stående afbestillingsbetingelser.
Betalingen består af 2 rater. 30% af totalbeløbet indbetales som depositum senest 8 dage fra bekræftelsens dato.
Restbeløbet skal være Dayz resorts i hænde senest 30 dage før lejemålets påbegyndelse.
Ved bestilling mindre end 30 dage før lejemålets påbegyndelse skal totalbeløbet straks indbetales.
Ved bestilling mindre end 8 dage før lejemålets påbegyndelse betales totalbeløbet ved ankomst. Indbetales depositum ikke rettidigt, forbeholder vi os ret til at annullere reservationen.
Der opkræves depositum til visse aktiviteter og ophold. Se mere i prislisten.
Alle priser er inkl. moms og er angivet i dkr. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og lign.
I visse ferieboliger kan man medbringe ét husdyr mod et tillæg. Forudbestilling nødvendig.
Lejeren er forpligtet til at respektere ordensbestemmelserne gældende for det enkelte resort. Lejeren hæfter fuldt ud for evt. mangler og skader, som lejeren måtte forårsage ved brug af ferieboligen og ferieboligens inventar og løsøre. Beskadigelser påført af lejeren afregnes ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt i lejeperioden af ferieboligens øvrige beboere! Der må i ferieboligen maximalt bo det antal personer, der er angivet på bekræftelsen/fakturaen.
Linnedpakker kan lejes af Dayz resorts for dkr 80,- pr. sæt. Består af lagen, dyne- og hovedpudebetræk samt 1 viskestykke og 2 håndklæde. Dog består linnedpakken af sengelinned og 2 håndklæder på Dayz Rønbjerg og Dayz Ebeltoft - Øer Maritime Ferieby. Viskestykke kan lejes dkr 10,- stk.
Der er ikke livredder ved Dayz resorts swimmingpools o.lign. Badning er på eget ansvar. Børn under 13 år skal være iflg. med voksne.
Møntvask forefindes på feriecentrene – undtagen SeaWest, hvor vaskemaskine findes i Skipperhuse og SeaWest 90/SeaWest 100 (Fiskerhuse pr. forespørgsel).
Udebliver gæsten fra sin reservation/ booking på den i bekræftelsen angivne ankomstdato, er feriecentret berettiget til at udleje ferieboligen til anden side.
Ved udeblivelse vil de ovenfor anførte afbestillingsregler træde i kraft. Såfremt et ophold bestilles, men hverken bliver betalt, benyttet eller afbestilt, vil opholdet blive faktureret.
Opredning samt leje af barneseng og barnestol skal forudbestilles og priser herfor fremgår af prislisten.
Eventuelle reklamationer skal for at blive behandlet fremsættes straks efter ankomst eller umiddelbart efter fejlens opståen.
Krav om erstatning skal skriftligt meddeles Dayz resorts indenfor 8 dage efter opholdets afvikling.
Den daglige rengøring påhviler lejeren. Slutrengøring foretages af Dayz resorts og er inkl. i prisen forudsat, at ferieboligen efterlades i opryddet stand, at affald er deponeret i container, at service er vasket op og sat på plads, samt at ovn og køleskab er tømt og rengjort.
Bemærk, at alle indendørs fællesarealer er røgfrie. Der tilbydes ryger/ikke-ryger ferieboliger. Husk at anføre dit ønske ved bestilling.
Det anbefales ved bestilling af opholdet, at der tegnes afbestillingssikring, som bevirker, at lejebeløbet/indbetalt depositum tilbagebetales i tilfælde af sygdom. Afbestillingssikringen koster 5 % af lejebeløbet og skal tegnes og betales senest samtidig med betaling af første rate iht. faktura. Lejemålet kan annulleres pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Begrundelsen for annullering skal dokumenteres af uvildig læge, og lægeattest skal være Dayz Resorts i hænde senest 7 dage efter afbestilling/afbrydelse af ophold.
Dayz Resorts er ikke ansvarlig, hverken for direkte eller indirekte skader eller tab vedr. personer, fast ejendom eller løsøre opstået under ophold på et af Dayz Resorts’ feriecentre. Der samme er særskilt gældende for ophold i badeland, samt ved brug af inden- og udendørs svømmebade, som sker på eget ansvar. Dayz Resorts kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for udefra kommende omstændigheder, som påvirker gæsternes ophold; eksempelvis men ikke udelukkende strømsvigt, forhold i omgivelserne omkring resortet eller omstændigheder i øvrigt som Dayz Resorts ingen indflydelse har på – samt i tilfælde af force majeure.
Såfremt en bestilling ændres f.eks. m.h.t. dato, lejlighedstype eller lignende betales et ekspeditionsgebyr på dkr 100,-. Dog kun muligt indtil 14 dage før ankomst. Herefter gælder de anførte afbestillingsregler.